Alt om E-cigaretter med nikotin

E-cigaret med nikotin

Eksempel på en e-cigaret med nikotin

En elektroniske cigaret (ofte forkortet e-cigaret, e-cig eller el cigaret) består i bund og grund af et genopladeligt batteri, et forbrændingshoved (som kaldes for en “atomizer”) samt en beholder med rygevæske (som kaldes for “cartridge”).
E-cigaretten virker ved at forbrædningshovedet får strøm fra batteriet, hvorved det “forvandler” rygevæsken til damp. Dette sker ved at rygevæsken ledes op til en fjeder, som ved tryk på e-cigarettens knap bliver varm, og får væsken til at fordampe.

Nikotinen (læs mere om nikotin i e-cigaretter her) er tilsat i rygevæsken, som oftest fås med en eller anden form for smag. Det kunne være æble, mint eller meget andet.

Selve den elektroniske cigaret har en levetid på ca. 1-2 alt afhængig af hvor meget den anvendes.

Det siger lovgivningen om  E-cigaretter med Nikotin

Den danske instans ‘Sundhedsstyrelsen’ har klassificeret de elektroniske cigaretter indeholdende nikotin som et lægemiddel.  Ligesom det også er tilfældet med tyggegummi med nikotin.

Når et produkt klassificeres som et lægemiddel er der to forhold – som begge skal være godkendte – for at produktet kan sælges og markedsføres i Danmark.

1. Markedsføringstilladelse
En markedsføringstilladelse udstedes af Sundhedsstyrelsen og er køberens sikkerhed for at det pågældende produkts kvalitet, sikkerhed og effekt er vurderet og fundet acceptabelt i henhold til danske standarder. Samtidig vurderes det også at der er et acceptabelt forhold mellem eventuelle bivirkninger og produktets tilsigtede virkning.
For e-cigaretter indeholdende nikotin er der er ikke udstedt nogen markedsføringstilladelse i Danmark. Derfor er det ikke lovligt at sælge e-cigaretter med nikotin i Danmark. Samme regler gør sig gældende for udenlandske virksomheder, da disse er omfattet af samme krav. Det er derfor underordnet hvilket land man sælger e-cigaretterne med nikotin fra. Det er ulovligt uanset hvad.
(læs mere om tilladelsen og andre spørgsmål/svar om e-cigaretter her)

2. Virksomhedstilladelse til salg af Lægemidler
For at sælge lægemidler i Danmark skal man have en virksomhedstilladelse som – ligesom markedsføringstilladelsen – udstedes af Sundhedsstyrelsen. Virksomhedstilladelsen sikrer, at håndteringen, rådgivningen og udleveringen er efter gældende regler og lovgivning. I Danmark er de eneste privatiserede steder der har denne virksomhedstilladelse Apotekerne.
Da markedsføringstilladelsen for e-cigaretter med nikotin ikke udstedt i Danmark er virksomhedstilladelsen underordnet.

Den gældende lovgivning omfatter sælgeren – og ikke køberen af e-cigaretter indeholdende nikotin. Det er således ikke ulovligt at købe e-cigaretter med nikotin i Danmark.

Der er en undtagelse. Indførsel af E-cigaretter til Danmark

Du må nemlig gerne indføre lægemidler til Danmark. Så faktisk kan du ryge e-cigaretter med nikotin helt lovligt i Danmark. Men der er selvfølgelig nogle krav der skal være opfyldt.

1. Kun til eget forbrug
Du må naturligvis kun indføre e-cigaretterne med nikotin til eget forbrug.  Det vil sige, at du under inden omstændighed må udlevere produkterne til andre.

2. Kun indførsel fra EU/EØS lande
Det er kun tilladt at indføre e-cigaretterne indeholdende nikotin fra EU/EØS lande.

2. E-cigaretterne skal være lovlige i det land du indfører dem fra
Det er ligeledes et krav, at e-cigaretterne skal være lovlige i det EU/EØS land du indfører dem fra.

Indslag om E-cigaretter fra TV2 Go’ Aften Danmark – 3. januar 2013

Debat i TV2 Go’ Aften Danmark med ledende overlæge fra Lungemedicinsk afdeling i Gentofte Phillip Tønnesen, der generelt taler positivt om e-cigaretter og Per Kim Nielsen der er kemiker i Kræftens Bekæmpelse, som er i den modsatte grøft.

Kilder:
Sundhedsstyrelsen
Netdokter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *